Vedtægter for Foreningen for Kvindelige Virksomhedsejere
CVR.nr. 11996302
1. | Navn og hjemsted | |
1.1 | Foreningens navn er ”Foreningen for Kvindelige Virksomhedsejere”. Forkortet til ”KV”. | |
1.2 | Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. | |
2 | Formål | |
2.1 | Foreningens formål er at skabe rammer for og udvikle et erhvervsmæssigt netværk mellem kvindelige virksomhedsejere. | |
3 | Medlemskab | |
3.1 | Som medlemmer kan optages enhver kvinde, der – helt eller delvis – ejer og driver en virksomhed, og som tilslutter sig foreningens formål. | |
3.2 | Ved optagelsen skal virksomhedens CVR.nr. eller evt. tilsvarende udenlandsk nummer oplyses til foreningen. Ved et udenlandsk nummer skal medlemmet desuden fremsende dokumentation for ejerskab fra det pågældende land. | |
3.3 | Medlemskabet løber et år ad gangen. Hvis medlemmet ophører med at være virksomhedsejer, kan vedkommende forsætte med at være medlem foreningsåret ud. | |
4 | Udmeldelse | |
4.1 | Udmeldelse skal ske skriftligt til udgangen af et foreningsår. | |
5 | Kontingent | |
5.1 | Kontingent for medlemskab af foreningen fastsættes af generalforsamlingen for et år ad gangen med virkning for det kommende foreningsår. Foreningsåret løber fra 1. april til 31. marts. Medlemmer, der kommer til i løbet af året, betaler forholdsmæssigt kontingent. |
|
6 | Restance | |
6.1 | Udebliver betalingen af kontingent sender foreningen rykkere jævnfør gældende lovgivning for rykkerprocedure. Hvis kontingentet ikke betales inden 2 måneder efter forfaldsdag, slettes medlemmet af medlemslisten. | |
6.2 | Medlemmer, der er i restance, kan ikke deltage i foreningen, herunder generalforsamlingen. | |
7 | Eksklusion | |
7.1 | Eksklusion af et medlem kan finde sted, når hensynet til foreningens formål og anseelse gør det nødvendigt. En eksklusion skal vedtages på en generalforsamling. Forslag om eksklusion fremsættes af bestyrelsen eller af medlemmer, når de retter en skriftlig motiveret anmodning til bestyrelsen, og den har støtte af mindst 10 medlemmer. | |
7.2 | Inden det forelægges generalforsamlingen, påhviler det bestyrelsen skriftligt eller ved forhandling, at gøre vedkommende medlem bekendt med forslaget og motiveringen og anmode hende om skriftligt at redegøre for sagen overfor bestyrelsen. | |
7.3 | Finder bestyrelsen det herefter nødvendigt at fremme forslaget, indkalder den uden unødig forsinkelse med normalt varsel generalforsamlingen, hvor afgørelsen træffes efter de almindelige regler. | |
7.4 | Vedkommende medlem har ret til at overvære generalforsamlingen og deltage i forhandlingen og afstemningen | |
8 | Generalforsamling | |
8.1 | Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. | |
8.2 | På generalforsamlingen har hvert medlem, der ikke er i restance, en stemme. | |
8.3 | Alle afgørelser med undtagelse af forslag om vedtægtsændringer og om foreningens opløsning træffes ved almindelig stemmeflerhed. | |
8.4 | Hvis blot et medlem ønsker det, eller dirigenten finder det fornødent, sker afstemning skriftligt. | |
8.5 | Generalforsamlingen skal indvarsles skriftligt med angivelse af dagsorden og med mindst tre ugers varsel. Indkaldelsen sker ved almindeligt brev eller e-mail til samtlige medlemmer til den af dem til foreningen oplyste adresse. | |
8.6 | Generalforsamlingen ledes af en af generalforsamlingen valgt dirigent. | |
8.7 | Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, når mindst 10 medlemmer, dog mindst 20% af medlemmerne, er til stede eller repræsenteret ved fuldmagt. | |
8.8 | Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig, afholdes inden en måned ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes med det foreskrevne varsel. Denne generalforsamling er derefter under alle omstændigheder beslutningsdygtig. | |
8.9 | Et medlem, der er forhindret i at deltage i generalforsamlingen, kan give et andet medlem fuldmagt til at møde og stemme for sig. | |
8.10 | Et medlem er berettiget til at modtage fuldmagt fra højst to fraværende medlemmer. | |
8.11 | Blanke stemmer tælles ikke med. | |
9 | Ordinær generalforsamling | |
9.1 | Ordinær generalforsamling afholdes en gang om året inden udgangen af marts. Dagsordenen for denne skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Valg af dirigent |
|
9.2 | Forslag, der af medlemmer ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal fremsættes skriftligt og være bestyrelsen i hænde en måned før den ordinære generalforsamling. | |
10 | Ekstraordinær generalforsamling | |
10.1 | Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når foreningens formand eller et flertal af bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når mindst 10 medlemmer skriftligt over for bestyrelsen stiller krav om en ekstraordinær generalforsamling. Herefter indkaldes inden 3 uger på bestyrelsens foranledning til ekstraordinær generalforsamling. | |
10.2 | Indkaldelse sker i overensstemmelse med reglerne i pkt. 8.5. | |
11 | Bestyrelse | |
11.1 | Bestyrelsen består af formanden og mindst fire og højst seks medlemmer efter generalforsamlingens beslutning. | |
11.2 | Der tilstræbes mangfoldighed i bestyrelsens sammensætning, herunder alder, branche og geografi. | |
11.3 | Formanden vælges for to år ad gangen. Genvalg kan finde sted. | |
11.4 | 50% af de øvrige bestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant afgår i ulige år; mens de resterende 50% og 1 suppleant afgår i lige år. Genvalg kan finde sted. | |
11.5 | I tilfælde af vakance kan bestyrelsen supplere sig selv indtil næste generalforsamling, hvor valg af bestyrelse er på dagsordenen. | |
11.6 | Bestyrelsen vælger af sin midte en næstformand, en kasserer og en IT-ansvarlig. | |
11.7 | Bestyrelsen leder foreningens virksomhed og kan ansætte ekstern bistand til at tage sig af opgaver under ledelse af bestyrelsen. Bestyrelsen skal definere arbejdsopgaverne og skal løbende kontrollere arbejde udført ved ekstern bistand. | |
11.8 | Bestyrelsens afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. Står stemmerne lige, er formandens stemme afgørende. | |
11.9 | Bestyrelsen varetager normalt repræsentationen over for andre nationale eller internationale organisationer, men kan delegere sådanne opgaver til et eller flere medlemmer eller til sekretæren. Til løsning af særlige opgaver kan bestyrelsen nedsætte de nødvendige udvalg. | |
11.10 | Bestyrelsen afholder mindst seks møder om året. | |
11.11 | Formanden eller to bestyrelsesmedlemmer i forening kan indkalde til bestyrelsesmøde. | |
12 | Regnskab | |
12.1 | Foreningens regnskabsår løber fra 1. januar til 31. december. Regnskabet skal foreligge til revision senest den 1. marts. | |
12.2 | Revisionen foretages af den på den ordinære generalforsamling valgte revisor. Det reviderede regnskab skal derefter forelægges bestyrelsen til godkendelse og underskrives af denne. | |
13 | Tegning | |
13.1 | Foreningen tegnes af bestyrelsesformanden eller næstformanden i forening med to bestyrelsesmedlemmer. | |
14 | Regnskab, revision og budget | |
14.1 | Der vælges på generalforsamlingen en kritisk revisor. Denne vælges for to år ad gangen og kan genvælges. | |
14.2 | Det tilstræbes, at den kritiske revisor er statsautoriseret eller registreret revisor. | |
14.3 | Den kritiske revisor har til opgave at kontrollere, at foreningen i økonomisk henseende administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de af foreningens ledelse fastsatte retningslinjer. | |
14.4 | Bestyrelsen foranlediger, at der udarbejdes et budget for det kommende år til forelæggelse for generalforsamlingen. | |
15 | Vedtægtsændring | |
15.1 | Forslag til ændringer af vedtægterne kan fremsættes af bestyrelsen eller af mindst 10 medlemmer, der indsender deres forslag til bestyrelsen. Forslaget vil blive forelagt på førstkommende ordinære generalforsamling, medmindre der fremsættes krav om hurtigere behandling. I så fald skal ekstraordinær generalforsamling indkaldes senest 2 måneder efter forslagets fremsættelse. | |
15.2 | Indkaldelse sker, bortset fra fristen, efter reglerne i pkt. 8.5. | |
15.3 | Til vedtagelse af et sådant forslag kræves, at mindst 2/3 af de på en beslutningsdygtig generalforsamling repræsenterede stemmer er for forslaget. I modsat fald bortfalder det. | |
16 | Foreningens opløsning | |
16.1 | Forslag om foreningens opløsning fremsættes efter reglerne i pkt. 15. | |
16.2 | I tilfælde af foreningens opløsning afgives foreningens midler til et formål efter den opløsende generalforsamlings beslutning. | |
Vedtaget på foreningens ekstraordinære generalforsamling den 2. november 2023 |