Medlemsgrupper

Har du lyst til at komme i en mindre netværksgruppe?

Netværksgrupperne er helt særlige for KV, det er her medlemmerne mødes i små grupper på op til otte. Det er et fortroligt rum, hvor medlemmerne kan tale, få sparring omkring virksomhed m.v. Der er også plads til at være sig selv og kvinde …
I nogle af medlemsgrupperne er der et tema og andre er der ikke. Det er op til gruppen selv at bestemme et indhold, der giver dem mening. Om de har brug for at fungere som mini advisory board for hinanden, tale om vækst, hjemmeside, strategi, markedsføring, forretningsplan eller noget helt andet er op gruppens deltagere. Grupperne er ledet af en tovholder. Hvad tid på dagen, hvor og hvor ofte de enkelte grupper mødes, er helt op til den enkelte gruppe.

Fælles for inspirationsgrupperne er, at medlemmerne underskriver en fortrolighedsaftale. Du kan gæste en gruppe, hvis du gerne vil se om det er et godt match. Det er også muligt at være med i flere netværksgrupper.

Er du interesseret i at komme i en gruppe? Send en mail til sekretariatet på sekretariat@kv.dk, så vil du blive kontaktet om at gæste en gruppe, så kan du se om den gruppe passer til dig.

Vi deltager ikke på netværksmøder, i gruppe og øvrige arrangementer for at sælge til hinanden. Vi deltager for at spille hinanden bedre – bidrage, støtte, hjælpe og inspirere hinanden i udviklingen af vores virksomheder.