KV online Business Arrangement på Teams
Mød overlæge og professor Bente Klarlund Pedersen og hør foredraget Yngre med årene
Tirsdag den 4. maj 2021 kl. 18.00
Via Teams hjemme hos dig selv
Videnskaben om det lange sunde liv – bliv yngre med årene
Fornuftig kost, daglig motion, ingen cigaretter og begrænsede mængder alkohol. De fleste af os kender godt de gængse råd til en sund livsstil. Men det lange sunde liv uden sygdom handler også om optimisme, pauser, ærefrygt, vin, frivillighed, søvn, samvær med gode venner og meget mere.
Bente Klarlund Pedersen går videnskabeligt til værks og giver os den samlede opskrift på det lange sunde liv. Hvis vi vil holde fast i ungdommens kilde, skal vi ikke bare spise broccoli og motionere jævnligt. Vi skal også undgå at bekymre os unødigt og have fokus på det, der giver mening – familie, venner, frivillighed, optimisme, at tro på noget, og ikke mindst skal vi lade os begejstre.
Bente Klarlund har en klar ambition om, at videnskabens stemme skal overdøve og trumfe den kommercielle og poppede sundhedsindustri. Vi må ikke tro, at ungdom er noget, der kan købes i form af dyre kosttilskud og anti-aldringsprodukter. I stedet skal videnskaben bidrage til, at vi lever godt og længe uden at smide penge ud ad vinduet til virkningsløse, potentielt farlige produkter.
Glæd dig til et underholdende, inspirerende og tankevækkende foredrag af en af Danmarks førende eksperter indenfor sundhed og få den videnskabelige opskrift på, hvad du selv kan gøre for at blive yngre med årene.
Om oplægsholderen:
Dr. med. Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af TrygFondens Center for Aktiv Sundhed. Hendes enorme viden på sundhedsområdet er bl.a. efterspurgt af medierne, hvor Bente Klarlund ofte optræder i ekspertrollen. Særligt er hun kendt for at formidle videnskaben på en underholdende og lettilgængelig måde, så også ikke-fagfolk bliver fanget og holder interessen. Bente Klarlund er forfatter til en række bøger – senest Yngre med årene, der udkom i september 2020.
STED & TID
Tid: Tirsdag d. 4. maj 2020 kl. 18.00 – 19.15
Sted: Teams
PROGRAM
- Kl. 18.00 – 19.00 holder Bente Klarlund Pedersen foredrag
TILMELDINGSFRIST
Frist: Tilmelding senest d. 1. maj kl. 23.00
Tilmelding er nødvendig af hensyn til at få fremsendt link til arrangementet. Link sendes ud den 2. maj sammen med deltagerliste. Har du ikke modtaget et link så tjek om du har tilmeldt dig.
PRIS
Gæster: Kr. 95,- Billetter refunderes ikke efter tilmeldingsfristens udløb
Medlemmer: Det er gratis at deltage.
Værdi: 289,- pr. deltager
Gæster er meget velkommen til at deltage to gange til KV’s arrangementer inden et evt medlemskab.