Spiren 2025

Dato: 27. maj 2025

Sammen sår vi frøene til fremtidens kvindelige virksomhedsejere

Har du en iværksætter gemt i maven, eller drømmer du om at tage din virksomhed til næste niveau? Så må du ikke gå glip af Spiren 2025! Den 27. maj inviterer KV – Foreningen for Kvindelige Virksomhedsejere i samarbejde med Jyske Bank til en inspirerende aften, hvor vi samler kvindelige virksomhedsejere på alle niveauer – både dem, der er helt nyopstartede, dem med masser af erfaring og dem, der står på tærsklen til at starte.

Dette er eventet, hvor idéer spirer, netværk blomstrer, og visioner får næring til at gro.

Hvad kan du glæde dig til?

🌟 Et spændende oplæg om salg, antagelser og faldgrupper med Christel Glavind Lindhardt

🤝 Faciliteret netværk, der gør det nemt og sjovt at møde andre kvinder og få sparring inden for relevante emner

🎙️ En inspirerende panel-talk med tre passionerede kvindelige virksomhedsejere, der fortæller om deres rejse – fra spirende idé til succesfuld virksomhed: Louise Bjerre, Thilde Kyoo Rex & Jytte Bille

… og meget mere!

Oplæg om salg:

Dine antagelser dræber dit salg
– sådan undgår du faldgruberne

For de fleste virksomhedsejere gælder én simpel regel: Intet salg, ingen virksomhed. Derfor har vi inviteret Christel Glavind Lindhardt til at dele de største faldgruber i salgsprocessen – og hvordan du undgår dem.

Hvad sker der egentlig i dine kunders hjerne, når de træffer en beslutning? Og hvilke konsekvenser har det, når vi ubevidst gør antagelser, selvom vi tror, vi ikke gør det?

Christel viser gennem eksempler, hvordan vi alle laver antagelser, og giver dig konkrete værktøjer til, hvad du i stedet skal gøre i en salgssituation for at lukke flere aftaler.

Efter oplægget går du hjem med aha-oplevelser og idéer, du straks kan afprøve. Oplægget er for alle virksomhedsejere – uanset om du er garvet i salg og vil optimere dine resultater, eller du er ny og (måske) finder det udfordrende at komme i gang med salg.

Om Christel Glavind Lindhardt

Gennem en lang karriere med fokus på salg, vækst og ledelse har Christel skabt resultater, drevet forretningsudvikling og inspireret teams til succes.

Sammen med sin ægtefælle har hun drevet og solgt syv virksomheder og er i dag investor i fire, hvor hun er direktør i to.

I Lindhardt A/S hjælper hun virksomheder med vækst, forretningsudvikling og salg gennem kurser og 1:1 sparring. Som iEQ9 Accredited Enneagram Practitioner og coach rådgiver hun også om teamudvikling og fastholdelse af medarbejdere.

Panel-talk:

Glæd dig til en inspirerende panel-talk med tre seje kvinder, der deler op- og nedture

Selvom deres rejser er vidt forskellige, deler de en fælles passion for iværksætteri, mod og nytænkning. Til panel-talken vil du møde:

Louise Bjerre

Louise Bjerre er iværksætter med hjertet. Hun startede sin rejse for 11 år siden som 15 årig, da hun startede opbygningen af sit personlige brand LouLiving på YouTube. Sidenhen har hun udgivet to bøger  – senest guide til IVÆRKSÆTTERI (Louises Version) og stiftet virksomheden igen.dk.

IGEN er blevet et populært brand, der specialiserer sig i at udvikle accessories, der kan bruges igen og igen.

Størstedelen af produkterne er desuden lavet af genanvendte materialer, og findes i store detailkæder som Kings&Queens og Bahne.

Louise Bjerre nyder at dele ud om sin iværksætterrejse, særligt til de unge kvinder mellem 18-30, der følger med på hendes sociale medier, men også når hun sidder i stolen som løve i Løvens Hule Junior. Hun vandt Årets Iværksætter både i 2023 og 2024 til Simba Prisen.

Thilde Kyoo Rex

Thilde Kyoo Rex er grundlægger og direktør af virksomheden Rexkyoo, som servicerer high-end virksomheder i rengørings- og facility branchen.

Hun kommer med 20+ års ledererfaring fra den private sektor, og de seneste 5 år som selvstændig. Hendes fokus er at gøre en forskel i rengørings- og facility branchen, som har gjort hende til en unik og eftertragtet samarbejdspartner på markedet. Hun har skabt en forretning, som udelukkende lever af anbefalinger, både fra kunder men også blandt medarbejdere.

Udover at drive hendes virksomhed, brænder Thilde for NGO-projekter og rejser til Afrika en gang om året for at hjælpe de mest udsatte. Hendes arbejde og engagement i mennesker indikere hendes naturlige nysgerrighed på mennesker og trang til at gøre en forskel.

Jytte Bille

Jytte Bille er livsstilsguide, sundhedsrealist, foredragsholder og founder af STAI, som specialiserer sig i kosttilskud i pulverform, som er sammensat med stor omhu og ekspertviden på området.

Jytte Bille er dedikeret til at hjælpe folk til et liv fyldt med energi og overskud uden sygdom. Gennem mere end 40 år har hun mødt tusindvis af mennesker, som mangler tid og finder sundhedsbranchen uoverskuelig. Hun har i dag en unik og holistisk viden om, hvordan vi bevarer en sund, rask og stærk krop. 

I mere end 20 år drev Jytte sit eget mæglerfirma og blev undervejs også den første kvindelige formand for det danske Byggesocietet. Men da markedet crashede tilbage i 2007, begyndte Jytte at få lyst til at gå nye veje. Så i en alder af 62 år besluttede hun sig for at starte egen virksomhed, og i dag, 10 år senere, står hun med et succesfuld brand og et produkt, som nu er endt præcis, som hun har drømt om.

Hvorfor deltage i Spiren 2025?

Spiren 2025 er ikke bare en aften – det er en investering i dig og din fremtid. Uanset om du står med en idé, der er klar til at blive realiseret, eller om du allerede er i gang, får du konkrete værktøjer, værdifulde kontakter og masser af motivation til at tage næste skridt.

Praktiske informationer:

🗓️ Dato: 27. maj 2025 kl. 17-21.30 (detaljeret program følger)

📍 Sted: Jyske Bank, Vesterbrogade 9, 1780 København V

📆 Tilmeldingsfrist: Tilmelding senest den 19. maj kl. 23.00. Det er desværre ikke muligt at tilmelde sig efter tilmeldingsfristen.

Afbud: Har du behov for at melde afbud, bedes du sende en mail til sekretariat@kv.dk 

💰Pris:
Gæster: Kr. 250,-  Billetter refunderes ikke ved udeblivelse eller afbud efter fristens udløb.
Medlemmer af KV & Jyske Bank-kunder: Gratis, men der opkræves et “afmeldelsesgebyr efter fristen” på kr. 250,- ved afbud senere end 24 timer før arrangementet eller udeblivelse.

💎 Værdi: Kr. 850,-
 
☝️ HUSK!
Du er først tilmeldt, når du modtager en tilmeldingsbekræftelse i din mail. 
 

Kom og vær med, når vi sammen sår frøene til en fremtid fyldt med kvindelige virksomhedsejere. 🌱

Vi glæder os til at se dig til en dag, der måske kan ændre alt.

Psst! Dette event er det eneste af vores events, hvor du gerne må deltage, hvis du ikke har et CVR-nummer (endnu). Kender du en kvinde, der går og overvejer at starte virksomhed, så send hende gerne linket hertil.

Generel information

For at deltage som gæst til vores arrangementer skal du være kvinde og ejer eller medejer af en virksomhed. Derfor beder vi dig oplyse din virksomheds CVR. nr. eller evt. tilsvarende udenlandsk nummer ved deltagelse. De samme betingelser er også gældende ved indmeldelse i foreningen.

Du er velkommen til at deltage to gange som gæst til foreningens arrangementer. Herefter må du melde dig ind, for at få glæde at netværket og alt det foreningen tilbyder.

Foreningen afholder fem-seks årlige Business Arrangementer på hverdagsaftener kl. 18.00–21.00 med en aktuel foredragsholder eller virksomhedsbesøg. Derudover afholdes generalforsamling, nytårskur samt vores årlige inspirationsprisfest.
Særligt for medlemmerne er der netværksgrupper, hvor de kan netværke i mindre fortrolige grupper på 6-8 medlemmer. Og for dem afholdes medlemsdag/sommerudflugt.

Da vi ikke holder til et bestemt sted, vil du opleve at arrangementerne foregår mange forskellige steder i Storkøbenhavn og omegn.

Business Arrangementer er altid gratis for medlemmer, der opkræves et “no-show”-gebyr ved afbud efter tilmeldingsfristens udløb eller udeblivelse. Gæster betaler for at deltage, møder gæster ikke op eller afmelder sig efter tilmeldingsfristens udløb, er billetten gået tabt.

Der bliver ved alle foreningens arrangementer taget billeder, som vi bruger til markedsføring på sociale medier, hjemmeside m.m. Hvis du ikke ønsker at optræde på billederne, bedes du oplyse dette til vores sekretariat.

Har du spørgsmål til foreningen er du velkommen til at skrive til sekretariatet på sekretariat@kv.dk