Business Arrangement med Michael Casparij

Dato: 27. oktober 2021

Tid: Kl. 18.00 – 21.00

Sted: Scandic Sluseholmen, Adresse: Molestien 11, 2450 København

KEND DINE TALENTER OG STYRK DIT PERSONLIGE LEDERSKAB

Mød indsigtsfulde og inspirerende Michael Casparij, bliv skarp på DINE talenter så du kan bruge dem i dit lederskab.

Når vi bruger ordet ledelse, associerer vi det nærmest automatisk til noget, der har med arbejde og kollegaer at gøre. Men ledelse er noget, vi alle gør hver eneste dag, men ofte uden at tænke over det. Vi er nemlig leder for os selv. Hver dag. Det er en disciplin, der kræver fokus, nærvær og træning for at vi kan være noget for andre. For hvordan skal vi kunne lede andre, hvis vi ikke formår at lede os selv?

At kunne lede sig selv kræver en høj grad af selvindsigt, og et vigtigt element i den proces, er at kende sine talenter. Det vi er gode til, det der giver os energi og motivation.

Den 27. oktober bliver du, udover en spændende introduktion til, hvorfor det er vigtigt at arbejde med sit personlige lederskab, introduceret til en talentprofil, der giver dig og resten af netværket en unik indsigt i din og andres adfærd og motivationsfaktorer. En indsigt der er et oplagt springbræt til arbejdet med det personlige lederskab, og ikke mindst en spændende indsigt i jeres samlede talentprofil som netværksgruppe. Systemet vi anvender er en ny innovativ digital platform, der afdækker individer og gruppers talenter, og skaber en helt ny ramme for at arbejde med motivation, engagement og mål på en simpel, operationel og motiverende måde.

VIGTIGT: Inden arrangementet og helst senest mandag den 25. oktober skal du gennemføre talentprofilen.
Vi fremsender løbende PDF til de tilmeldte med en guide til hvordan du gør, sammen med en koden du skal bruge.

Michael Casparij har gennem de sidste 8 år arbejdet målrettet med at inspirere og guide ledere til at skabe bæredygtig trivsel og vækst i deres organisationer og arbejder i dag med virksomheder som bl.a. FLSmidth, CA A-kasse og Dansk Arkitektur Center. Læs mere om Michael på www.casparij.com

STED & TID

Sted: Scandic Sluseholmen, Molestien 11, 2450 København SV
Tid: Onsdag d. 27. oktober 2021 kl. 18.00 – 21.00

PROGRAM

Kl. 18.00 mødes vi
Kl. 18.30 Michael starter, imens er der en let forplejning
Efterfølgende netværk med kaffe/the og sødt
Kl. 21.00 Tak for i aften

TILMELDINGSFRIST

Frist: Tilmelding senest d. 23. oktober kl. 23.00

PRIS

Gæster: Kr. 175,- Billetter refunderes ikke efter tilmeldingsfristens udløb.
Medlemmer: Gratis, men der opkræves et “no show”-gebyr på kr. 175,- ved afbud efter tilmeldingsfristens udløb eller udeblivelse.
Værdi: 449,- pr. deltager

Generel information

For at deltage som gæst til vores arrangementer skal du være kvinde og ejer eller medejer af en virksomhed. Derfor beder vi dig oplyse din virksomheds CVR. nr. eller evt. tilsvarende udenlandsk nummer ved deltagelse. De samme betingelser er også gældende ved indmeldelse i foreningen.

Du er velkommen til at deltage to gange som gæst til foreningens arrangementer. Herefter må du melde dig ind, for at få glæde at netværket og alt det foreningen tilbyder.

Foreningen afholder fem-seks årlige Business Arrangementer på hverdagsaftener kl. 18.00–21.00 med en aktuel foredragsholder eller virksomhedsbesøg. Derudover afholdes generalforsamling, nytårskur samt vores årlige inspirationsprisfest.
Særligt for medlemmerne er der netværksgrupper, hvor de kan netværke i mindre fortrolige grupper på 6-8 medlemmer. Og for dem afholdes medlemsdag/sommerudflugt.

Da vi ikke holder til et bestemt sted, vil du opleve at arrangementerne foregår mange forskellige steder i Storkøbenhavn og omegn.

Business Arrangementer er altid gratis for medlemmer, der opkræves et “no-show”-gebyr ved afbud efter tilmeldingsfristens udløb eller udeblivelse. Gæster betaler for at deltage, møder gæster ikke op eller afmelder sig efter tilmeldingsfristens udløb, er billetten gået tabt.

Der bliver ved alle foreningens arrangementer taget billeder, som vi bruger til markedsføring på sociale medier, hjemmeside m.m. Hvis du ikke ønsker at optræde på billederne, bedes du oplyse dette til vores sekretariat.

Har du spørgsmål til foreningen er du velkommen til at skrive til sekretariatet på sekretariat@kv.dk