Hvordan du øger din gennemslagskraft i situationer der føles svære?
Skal du performe eller præstere – og hvad er forskellen egentlig?
Kom med når Caroline Manon – med sin akademiske baggrund fra filosofi, business og performance, samt med sin praktiske erfaring som professionel sanger og instruktørassistent på nogen af Danmarks største produktioner – giver os redskaber at økonomisere energien, når vi er på, og konkrete teknikker til at tage vores plads i et rum, både fysisk og mentalt.
Det får du med hjem:
Redskaber til bedre at kunne økonomisere din energi, når du skal performe
Konkrete teknikker til at tage din plads i et rum (fysisk og mentalt)
Svar på hvordan du øger din gennemslagskraft i situationer der føles svære
Den gode KV energi og masser af netværk
Beskrivelse af foredragsholder:
Caroline Manon er både performance coach, sanger og instruktør, og i sit møde med corporate-verdenen har hun opdaget, at øvelokalet ikke findes i virksomhederne. Manglen på et fortroligt rum, hvor man kan teste og fejle, giver et urimeligt pres på både medarbejdere, ledelse og ejere.
Caroline arbejder derfor med at tage de værktøjer, hun har som sanger og instruktør med ind i corporate-verdenen. Med denne tilgang hjælper hun sine kunder til at finde modet til at performe med øget velvære, og hun giver dem konkrete tekniker til at koble mindset, manuskript, krop og hoved.